Vinplanter
 
Viplanter sælges fra lager, hvor vi altid har mere end 3000 vinplanter i forskellige størrelser.
Blandt sorterne kan nævnes Rondo, Regent, Acolon, Cabernet Cortis, Schuyler, Madelaine Angevine, Ortega,  Solaris, Orion, Sieger, Phoenix, Himrod, Cardinal, Nero, Galanth, Garant, Palatina mv.
 
 
Vinplanter til haven 
Haveejere kan få stor glæde af vinplanter. Mange af frilandssorterne er særdeles velegnede i danske haver, hvor de kan være flotte og eksotiske alternativer til de sædvanlige frugttræer buske. 
Vinplanten er en alsidig nytteplante. Druerne kan naturligvis bruges til vin og spisning, men også til en liflig druesaft eller gelé. Bladene kan anvendes til vindolmer. Selv rankerne som klippes af ved vinterbeskæring kan bruges i madlavningen. Disse lægges på de varme grillkul for smag og aroma.
 
Druer til vin
Alle sorterlisten som har kryds under "vin" er velegnet til vin (men i princippet kan alle druer bruges til vin).
 
Ofte fås et godt resultat ved at blande flere sorter, hvor farve, syreindhold og smagsstoffer er vigtige størrelser. Man kan evt. plante nogle få planter af de sorter som formodes at være egnet, og lave sin egen afprøvning. Derefter kan man udvide med dem man synes bedst om.  
 
Spisedruer
Alle druer på listen smager godt når de er modne. Udvælgelse af ”bedste spisedrue” er meget individuel, fordi vi lægger forskellig vægt på druernes egenskaber.
Hvis der er to krydser, anses sorten generelt for at være populær i danske drivhuse. Flere af sorterne til friland kommer uden tvivl også på hitlisten over gode spisedruer, når folk får øjnene op for hvor gode de kan være til spisning.
 
Har du spørgsmål om vinplanter eller om plantekøb er du velkommen til at kontakte os 

Beskæringsvejledning        
 
Plantning i haver
Vinplanten er meget taknemmelig at have med at gøre og den kan gro i stort set al slags jord - bare ikke jorden er sur.
Hvis man har en sur jordbund - f.eks. mosejord - skal man tilføre rigelige mængder kalk. 
 
Man behøver ikke gøre et større nummer ud af plantning af vin end med alle andre træer og buske. Man laver et hul, sætter planten ned med podestedet ca 10 cm over jorden, dækker og træder jord til omkring planten. Derefter vander man godt - og så kommer der som regel et godt resultat.
 
Vinen er ret nøjsom og kan normalt klare sig med meget lidt gødning. Men hvis man synes den ser lidt sløj og gerne vil have den til at være mere frodig, kan den gødes med enten kunstgødning, staldgødning eller organisk affald (f.eks. slagteaffald) som graves ned i nærheden af roden. Man skal blot være opmærksom på, at grenvæksten - og dermed behov for beskæring - stiger volsomt i takt med gødning.
 
Plantning i vinmark 
Når man planter en vinmark er der flere hensyn at tage og her kan det betale sig at lave en god forberedelse.
 
Omhyggelig plantning i lige rækker gør livet lettere når man senere skal renholde vinmarken - man undgår lettere mekaniske skader når man bearbejder tæt ind til vinplanterne med maskiner.
 
En god forgrening af vinens rødder - væk fra planten og ud i undergrunden - giver det bedste resultat. Planten finder flere mineraler som både er til gavn for planten og smagen på druerne.
 
Når vi planter en ny vinmark på Glenholm grubber vi langt ned i lerlaget som ligger under mulden. Vi grubber med 1 meters afstand på tværs i begge retninger - i et Harlekin mønster. Derefter sætter vi rækkerne af og grubber til sidst, hvor hver række skal stå.
 
Et plantehul bliver boret i ca 75 cm's dybde til hver plante.
Plantens rødder bliver sat i en muldblanding bestående af lige dele muld opboret ler og spagnum med næringsstoffer. Til sidst bliver planten vandet godt og grundigt ind.
 
Et stort arbejde, men planten danner det første par år et gigantisk rodnet ud i den løsnede undergrund og vinen kommer derved hurtiger til at smage af det sted den er dyrket.